29+0 :0)

Sidste lørdag skulle der ha været et langt jubelindlæg på bloggen... Årsagen er jo selvfølgelig, at vi da nåede vores 2. store milepæl; 28+0!
Det var en superfed dag, hvor vi gang på gang måtte knibe os selv i armen og tænke: "Er det virkelig rigtigt?" At nå dertil, havde vi aldrig drømt om - eller turde håbe på. Vildt...
Nå - men indlægget kom jo ikke - der var lige så meget andet! Derfor bliver det et 29+0 indlæg I skal trækkes med...
Jeg har haft lidt vel rigeligt at se til i den sidste uges tid...
Fredag den 28. november tog jeg ned i butikken. Det var aftenen, hvor byens julemand skulle ankomme for at tænde julebelysningen i Fredericia. Jeg eeeelsker den aften! Vi har jo, i butikken besøg af vores helt egen private julemand - og det er SÅ hyggeligt! I år havde han en sød nissepige med, og de delte balloner og snoller ud, til alle i gågaden.
Den tradition vil jeg bare så nødig gå glip af - så jeg havde meldt mig som "ballon-oppuster". Jeg sad oppe på loftet, med støvsugeren og pustede til den store guldmedalje... Hvad jeg ikke havde tænkt på, var at det er nærmest umuligt at samle benene, når man er så tyk som jeg... Der var lige lidt logistik-problemer - for normalt så sidder man jo bare og holder støvsugerrøret med lårene... Det gav lidt krampe;0)
Alligevel så nød jeg aftenen og den fik mig faktisk til at tænke på, hvor mange år traditionen har eksisteret.... Jeg var ihvertfald ikke særlig gammel, 1. gang jeg mødte julemanden i butikken.
Dengang var det i øvrigt den samme, som kom hjem til os selve juleaften! Det var altså stort!
Sådan at få besøg af julemanden.. Alle ved jo, hvor travlt han har!
Jeg kan specielt huske et år, hvor vi havde besøg af vores 2 fætre. Simpelt hen utroligt, at julemanden vidste, at de også var der... Og havde gaver med til dem!

Nå nok om det!

I tirsdags havde jeg vildt ondt i ryggen - og det hjalp ikke, da jeg snakkede med en anden tvillingegravid, der koldt og kynisk meddelte, at det da var bækkenløsning!!! Uhhh - pludselig var det ikk så sjovt mere! Jeg er bange for, at jeg vækkede Mads adskillelige gange om natten... Det at vende sig er altså ikke så nemt længere...
Onsdag aflyste jeg den aftale jeg havde og blev på sofaen/ i sengen. DET hjalp! Heldigvis! Jeg mærker ikke mere til det - så det blev ved forskrækkelsen.

I går blev jeg ringet op af lægen - hav havde fundet spor af sukker i min urinprøve, så jeg skal derned mandag morgen og ha taget en blodprøve. Sikke noget lort! Tænk hvis JEG har sukkersyge! Det er simpelthen for ledt... Mig, der elsker mad - og søde sager... Tsk tsk.
Der er åbennart nogle, der udvikler graviditetssukkersyge. Men at JEG skulle være en af dem... Det er li godt for grov'.
Forestil jer en december måned på diæt!!! ØV!
Nå - men der er ikke andet at gøre, end at vente på svaret... Nogle af symptomerne skulle være: Tørst - tjek!
Store børn i maven - tjek! - Så jeg er desværre overbevist om, at den er go nok...