Biledet er taget den 23/12 2008.
Efter at jeg havde haft en del plukkeveer lørdag og søndag, besluttede vi os for at ringe til fødegangen søndag aften. Vi fik besked på, at jeg skulle lægge mig ind i sengen og slappe af, samtidig med, at vi skulle tælle, hvor mange plukker veer der kom i løbet af en time.
Da timen var gået og vi var nået op på 8 plukkeveer, ringede vi igen. Denne gang fik vi af vide, at vi bare skulle komme ind, men at der sikkert ville være lidt ventetid, pga. vagtskifte kl. 23.
Det viste sig, at ventetiden blev kort – heldigvis! Der kom en sød jordemoder og snakkede lidt med os inden hun undersøgte mig. Hun tilkaldte også en læge, der scannede mig. Drengene havde det fint, men havde åbenbart besluttet sig for at ville ud! Det var jo sådan set LIGE tidligt nok – så jeg fik lagt drop og fik vehæmmende medicin. Vi blev fulgt ind på en meget stor fødestue, hvor der endda stod en ¾ seng. Den indtog Mads, da det blev tid til at forsøge at få sovet. Det var en tvillingefødestue, så nu ved vi da hvordan sådan en ser ud!
Jeg fik lagt 3 bælter rundt om maven, så jordemoderen kunne overvåge begge børn, samtidig med at hun kunne følge veerne. Det betød, at jeg kun kunne ligge på ryggen – og det er altså ikke den fedeste position, når man har 2 babyer ovenpå, der forsøger at mase sig nedad! Men – det gik jo!
Plukkeveerne nåede at blive til rigtige veer, inden droppet fik dem stoppet – men heldigvis virkede medicinen! Omkring kl. 03.00 sagde jordemoderen at vi skulle få sovet lidt. Så det prøvede vi på… Nemt var det nu ikke! Af en eller anden grund, så vågnede jeg og kiggede på uret hvert 10. minut – eller hvis det gik rigtig godt – så kun hvert kvarter! Søvn blev det ikke til meget af!
Mandag morgen blev jeg flyttet til svangregangen, som er den gang jeg var indlagt på i 17 dage, da vi fik tvillingerne for snart 3 år siden. Det satte minderne i gang – og jeg blev glad for at se, at vi ikke skulle ligge på den samme stue!
Jeg havde fået mig en ”værelseskammerat” , der var indlagt pga. vandafgang. Hun har termin 4 dage senere end mig. Hun var rigtig sød at snakke med – så vi fik jo sludret en hel del!
Om aftenen var Mads og jeg så heldige, at vi fik vores egen stue. Det betød, at Mads kunne være indlagt her hele døgnet, sammen med mig. Det er simpelthen bare guld værd! Når man er vant til at sove ved siden af hinanden – så er det bare slet ikke sjovt at skulle undvære hinanden i sådan en situation…
Mads mødte min ”værelseskammerat” næste dag, hvor hun fortalte, at hun havde fået en lille dreng om natten! Han har det godt, vejer 1600 gram og er indlagt på børneafdelingen.
Julen fejrede vi på sygehuset – og det var bare SÅ hyggeligt! Ja – det er jo ikke lige, hvad man regner med, men når nu det ikke kunne være anderledes, så gjaldt det jo om at få det bedste ud af det! Vi fik sørme både and og flæskesteg som vi nød meget! Dog var vi begge så forkølede, at hvis Mads fortalte, at det var krokodillekød han havde hentet til mig – ja så ville jeg ha troet på ham;0)
Jeg blev udskrevet søndag den 28/12 – og fik besked på at ta den med ro…
Det har jeg så gjort – og resultatet er jo at drengene stadig er i maven!
Vi er nu nået til 34+2 – imod alle odds! Det er virkelig fint – men NU kan de sku godt snart melde deres ankomst! Det er ved at være ret tungt nu – og jeg sover elendigt om natten. Enten så ligger jeg vågen og spekulerer på alt muligt underligt – eller også ligger jeg vågen fordi jeg har ondt et eller andet sted:0)
Og – så er der bare noget jeg er NØDT til at skrige ud!!!!
MIN LILLEBROR OG LOUISE VENTER EN LILLE DRENG!!!!!
Det er da for vildt! Vi er simpelthen så glade… For længe siden begyndte jeg nedtællingen til deres hjemkomst – og i morgen er der altså kun 14 dage til! Det bliver bare SÅ fedt at ha dem hjemme igen:0)
