Ny video!

Casper sidder jo helt derovre i "Argentinien" som Mads' farmor kalder det, og foreslår, at jeg venter med at føde til de kommer hjem den 27. januar. Jeg ved nu ikke rigtig... Fra nu af begynder det jo at blive lidt tungt;0)
Jeg har en del hyr med at få filmet starutterne når de bevæger sig, men denne gang tror jeg det lykkedes! Så, Casper - HVIS nu du ikke når at se de små i maven - så får du nu her et lille ekstra videoklip, med mavedans!

Så er den gal igen!

Det lyder altså underligt - men jeg har lidt svært ved at finde tiden (og måske overskuddet) til at få skrevet på bloggen. Vi har det alle rigtig fint... Og vi får købt ind til starutterne i den helt store stil! Det er simpelt hen så herligt at gøre... Vi har nu købt klapvogn, puslebord og soveposer.
En dag spammer jeg jer med billeder af det hele.

Mht. sukkersyge som vi frygtede jeg var løbet ind i, så var det falsk alarm. Heldigvis!
Jeg skal bare til lægen og ha tjekket min urin hver 14. dag, for at holde lidt øje med sukkeret.

Der er også sket noget andet: NU forstår jeg pludselig de, der siger at det kan gøre ondt når babyerne sparker...
Her til aften sad vi lige så fredeligt over aftensmaden da jeg pludselig fik den vildeste smerte ca. 10 cm. under brystbenet. En af de 2 banditter havde lagt sig lige i stilling til at gi mig bank!
Og - av! Det ku mærkes! Jeg tror faktisk, at det var den tvilling, der ligger med hovedet opad - og så må det ha været hænder jeg mærkede???
Vildt underligt - for det føltes virkelig som om at det kun kunne være ben, der kunne lave så meget ballade...
Jeg måtte rejse mig op og nærmest mose den lille rod lidt længere nedad - og det har vi så været uenige om lige siden... Han kravler opad og jeg sætter hånden for så han ikke kan komme helt derop, hvor han gerne vil. Gad nok vide, om han tager hævn i nat, når jeg sover?

For mange uger siden snakkede jeg med Mette om, at babyerne sparkede rigtig meget - og så sagde jeg sådan helt spontant: "Den følelse kan man bare ikke blive træt af!"
Mette blev helt stum og det undrede jeg mig en hel del over... Indtil hun sagde: "Naiijjjj - altså på et tidspunkt ka det godt blive lidt træls" Og jeg tænkte, at hun da måtte ha spist søm...
Jeg tror jeg ringer til hende i morgen og giver hende ret!

Luksusproblemer som I kan læse! Det er virkelig ikke andet. Og det er SÅ fedt!

Nye billeder... Men kun af mig;0) 28+5

Der er faktisk ved at være en hel del at slæbe på....

29+0 :0)

Sidste lørdag skulle der ha været et langt jubelindlæg på bloggen... Årsagen er jo selvfølgelig, at vi da nåede vores 2. store milepæl; 28+0!
Det var en superfed dag, hvor vi gang på gang måtte knibe os selv i armen og tænke: "Er det virkelig rigtigt?" At nå dertil, havde vi aldrig drømt om - eller turde håbe på. Vildt...
Nå - men indlægget kom jo ikke - der var lige så meget andet! Derfor bliver det et 29+0 indlæg I skal trækkes med...
Jeg har haft lidt vel rigeligt at se til i den sidste uges tid...
Fredag den 28. november tog jeg ned i butikken. Det var aftenen, hvor byens julemand skulle ankomme for at tænde julebelysningen i Fredericia. Jeg eeeelsker den aften! Vi har jo, i butikken besøg af vores helt egen private julemand - og det er SÅ hyggeligt! I år havde han en sød nissepige med, og de delte balloner og snoller ud, til alle i gågaden.
Den tradition vil jeg bare så nødig gå glip af - så jeg havde meldt mig som "ballon-oppuster". Jeg sad oppe på loftet, med støvsugeren og pustede til den store guldmedalje... Hvad jeg ikke havde tænkt på, var at det er nærmest umuligt at samle benene, når man er så tyk som jeg... Der var lige lidt logistik-problemer - for normalt så sidder man jo bare og holder støvsugerrøret med lårene... Det gav lidt krampe;0)
Alligevel så nød jeg aftenen og den fik mig faktisk til at tænke på, hvor mange år traditionen har eksisteret.... Jeg var ihvertfald ikke særlig gammel, 1. gang jeg mødte julemanden i butikken.
Dengang var det i øvrigt den samme, som kom hjem til os selve juleaften! Det var altså stort!
Sådan at få besøg af julemanden.. Alle ved jo, hvor travlt han har!
Jeg kan specielt huske et år, hvor vi havde besøg af vores 2 fætre. Simpelt hen utroligt, at julemanden vidste, at de også var der... Og havde gaver med til dem!

Nå nok om det!

I tirsdags havde jeg vildt ondt i ryggen - og det hjalp ikke, da jeg snakkede med en anden tvillingegravid, der koldt og kynisk meddelte, at det da var bækkenløsning!!! Uhhh - pludselig var det ikk så sjovt mere! Jeg er bange for, at jeg vækkede Mads adskillelige gange om natten... Det at vende sig er altså ikke så nemt længere...
Onsdag aflyste jeg den aftale jeg havde og blev på sofaen/ i sengen. DET hjalp! Heldigvis! Jeg mærker ikke mere til det - så det blev ved forskrækkelsen.

I går blev jeg ringet op af lægen - hav havde fundet spor af sukker i min urinprøve, så jeg skal derned mandag morgen og ha taget en blodprøve. Sikke noget lort! Tænk hvis JEG har sukkersyge! Det er simpelthen for ledt... Mig, der elsker mad - og søde sager... Tsk tsk.
Der er åbennart nogle, der udvikler graviditetssukkersyge. Men at JEG skulle være en af dem... Det er li godt for grov'.
Forestil jer en december måned på diæt!!! ØV!
Nå - men der er ikke andet at gøre, end at vente på svaret... Nogle af symptomerne skulle være: Tørst - tjek!
Store børn i maven - tjek! - Så jeg er desværre overbevist om, at den er go nok...

Maven...

Ja - I må ha lidt tålmodighed med mig - for jeg kan ikke finde ud af at redigere videoen, så I ikke behøver at se hele klippet. Tag jer ikke af støjen i baggrunden, det er bare fjernsynet! Læg mærke til maven i venstre side.

Vægtscanning

I dag var vi på sygehuset for at blive scannet så vi kunne se, hvor meget de 2 starutter vejer.
Mads' farmor var med - vi skulle på kirkegården bagefter og lægge gran til farfar.
Selve scanningen var ikke så spændende - og det var selvfølgelig lidt synd for farmor. De er simpelt hen blevet for store derinde! Når lægen scanner, så ser man kun et hoved f.eks. - eller et lårben. Hun scannede også maveomkredsen - det er de mål hun bruger for at beregne deres vægt...
Hun scannede også min livmoderhalskanal - og den var præcis så fin som den kunne være. Der var altså ingen tegn i sol og måne på, at jeg er på vej i fødsel! Det er ret rart at få af vide, for jeg har godt nok haft mange lede plukkeveer! Men de betyder så heldigvis intet!

Da hun havde målt på dem begge, brugte hun lidt tid på at lade computeren regne.
Og resultatet var faktisk lidt vildt!
Tv. a vejer 1341g. og tv.b vejer 1314g. Det er hhv. 8% og 6,5% OVER gennemsnittet for ENKELTFØDTE børn! Vi var simpelt hen så overraskede og glade... Mads sagde med det samme, at de da vist slægtede deres far på;0)
Lægen var meget tilfreds, men pointerede, at fra nu af skulle jeg virkelig tage den med ro...
Og det er der da heller ingen tvivl om, at jeg skal - for jeg kan godt mærke, at jeg bliver hurtigt træt.

Så er barnevognen i hus!

Vi kan næsten ikke få armene ned...

For et par uger siden så Gitte en annonce i Ugeavisen, at der var nogen i Fredericia, der havde en tvillingebarnevogn til salg. Mads ringede til dem i lørdags og vi aftalte, at vi ville komme og kigge på den onsdag. Som sagt, så gjort!

Morgenen inden kom jeg til at tænke på, at det garanteret var en tvillingemor jeg har snakket en del med nede i butikken... Og ganske rigtigt! Da hun åbnede begyndte vi begge at grine - det var simpelt hen FOR mærkeligt! Vi fik rigtig snakket - det var bare så hyggeligt... Samtidig så vi jo på barnevognen - og den var bare SÅ fin! Det blev lidt pinligt, da vi skulle snakke om prisen - Mads gik ihvertfald;0) Jeg fortalte om den vogn vi havde haft i kikkerten i Herning. Den var magen til, men manglede liftene. Og den kostede 2000 kroner. Hun ville ikke ud med, hvad hun gerne ville ha for den - så jeg sagde, at vi ville gi 3000... Det tænkte hun længe over og kom frem til, at det ville hun ikke sælge den for. Så vi var egentlig på vej ud igen, for som Mads sagde, så vil vi gerne køre til Herning for at spare 1000 kroner. Det endte med, at vi blev enige om 3500,- Jeg er overbevist om, at det var et superkup vi gjorde!!! Vi kørte den op på lageret - og brugte 100 år, 4 mand, på at prøve at skille den ad! DET var ikke nemt! Men vi fandt ud af det...

Den fylder forresten HELE bagagerummet! Der er absolut ikke plads til andet! Så nu må vi se, hvordan vi klarer det... Mads snakker om at købe en trailer!

Nye billeder af starutterne!

I går var vi i Fredericia for at blive 3d/4d scannet. Det var en rigtig god oplevelse - vi fik kigget lidt ind til de små - og de ser ud til at trives!

De var begge 2 lidt generte, så det var svært at få taget nogle gode billeder. Der var hele tiden en arm eller lidt moderkage i vejen. Men fotograferet - DET blev de! Det hele blev filmet, så nu har vi en dvd med starutterne - og så er det endda med speak, så vi undervejs kan få en forklaring på det vi ser.

Jeg synes ikke I skal snydes for billederne af verdens sødest starutter, så her kommer de!

Og så hende, der slæber rundt på dem...

Som I jo nok kan se - så vokser jeg en hel del for tiden! Det er ret svært at stå og fotografere sig selv på den den måde - så det er sikkert grunden til det bistre ansigtsudtryk;0)

Jeg synes bare lige I skulle se den! Er den ikke smuk? Sådan 2 senge står der inde på gæsteværelset... Jeg piller lidt ved kasserne, hver eneste dag - og glæder mig til vi når 28+0 for så samler vi den ene!

Bøvl med computeren...

Ja - det er ikk engang løgn! Hvis I synes, at der går for lang tid imellem mine opdateringer, så send lige "ledningsguden" en venlig tanke...
Da jeg efterhånden er ved at være for tyk til at sidde ved computeren, har jeg købt en trådløs router, så jeg kan slænge mig i sofaen eller endda i sengen, imens jeg hamrer løs på tastaturet.
Det skulle være ret enkelt at installere - så jeg gik i gang med krum hals... Og da jeg havde bakset med et i 100 år, snakkede jeg med naboen... Han havde selv lige installeret noget meget fint (og meget dyrt) grej så de var trådløse over hele huset... Herligt tænkte jeg - og bad sådan lidt diskret om hjælp.
Da Uffe havde ligget på gulvet i bryggerset i en time og rodet i teknikskabet (havde jeg vidst, at han skulle derind, havde jeg nok lige støvsuget...) gav han op. Der var også noget med at vi skulle ha modtaget en router fra Profiber, der skulle bruges, hvis man ville ha fastnettelefon. Og modtaget den, det vidste jeg ihvertfald, at vi havde! Men hvor den gemte sig???
Jeg fandt den! Allerbagerst inde på en hylde i et skab, der skulle ha været ryddet op i, for længst!
Jeg gik og kiggede på den i et par dage, inden jeg fik mod til at prøve kræfter med den... Men af en eller anden årsag, så fandt jeg ud af at slutte den til! Og straks blev jeg overmodig! For når jeg kunne sætte EN router til, hvorfor skulle jeg så ikke også kunne sætte den anden til?
Det resulterede i næsten et døgn uden netadgang! Kedeligt for mig og træls for Mads, der jævnligt tjekker bold.dk!
Jeg gjorde ellers PRÆCIS som manualen bad mig om. PRÆCIS, siger jeg ! Og alligevel, så ville det l... ikk virke. Jeg havde ganske vist et par ledninger i overskud, da jeg var færdig - men pyt! Dem satte jeg i lidt rundt omkring, hvor jeg syntes de ville pynte...
Hmm - nu har jeg bedt Max om hjælp. Han er nemlig lidt af en ekspert på området - og lur mig om ikk han smider et par overflødige ledninger i skraldespanden???

Bloggen her er jo oprindelig lavet for at omhandle min graviditet, fordi Casper og Louise er i Argentina. Og så selvfølgelig fordi det er sundt for mig at få skrevet lidt ned indimellem.
SÅ HVAD MED AT HOLDE MIG TIL EMNET???

Starutterne derinde kan jo høre nu. Det er underligt at tænke på. Jeg spiller af og til "Elefantens vuggevise" for dem og når jeg skruer op, begynder de at sparke derinde. Der er bare SÅ hyggeligt! Meningen er, at det skal være deres vuggevise når de engang kommer ud derindefra. Jeg har netop fået den overført til min telefon, så nu skal de høre den hver aften, når vi går i seng. Jeg vil gerne ha lov til at tro på, at de bliver blide som lam senere i livet, når de hører netop den sang...
De er ved at være så store nu, at vi kan se, at de rykker lidt på sig. Sommetider bliver min mave helt skæv fordi den ene lægger sig helt ud i siden... Jeg får faktisk meget tid til at gå med at studere maven - det ser faktisk ret vildt ud, når maveskindet buler ud.
Ellers er der ikke så meget nyt her - inden længe skal vi jo holde vores fødselsdage - det bliver bare boller og kakao i år. Jeg orker ikke mere og Mads har rigeligt at se til, så jeg synes ikke han skal stå med 3 retter til en masse mennesker...

Hej fra mig!

24+0!

Så er vi her! Ved vores allerførste, store delmål. Det er simpelt hen fantastisk...
Nu er vi præcis nået OVER den hurdle, hvor lægerne vil forsøge at stoppe en evt. for tidlig fødsel. Dagen idag blir fantastisk! Vi skal ud at spise for at fejre det.

Dagen i går var, om muligt, endnu bedre! Vi var på sygehuset for at blive scannet - og det var en rigtig sød, ældre herre, der tog imod os. Han startede med at sige, at vi ikke havde set hinanden før, men at han havde læst vores forhistorie. Det er simpelt hen en lettelse, når lægerne melder klart ud - og fortæller, at de ved, hvad vi har været ude for.
De havde lige fået en ny scanner, så han forklarede, at han sikkert ville fumle lidt med den, men at vi bare skulle ta det roligt. Han sku nok klare det;0) Han var simpelt hen så sød til at fortælle om alt, hvad han scannede - meget af det vidste vi i forvejen, men der kom også noget nyt til.
Det viste sig, at tv. a (den der ligger længst nede) vejede 642 g. og tv. b vejede 631 g. Det er helt fint - og indtil videre følger de kurven for enkelt-fødte børn. Om en måned skal vi scannes igen, for at se, at de stadig vokser som de skal.

Da vi var færdige, spurgte Mads om ikk vi sku ta forbi en babybutik. Han havde hørt om et specielt beslag, der kunne sættes i bilen til autostole.. Det undrede jeg mig lidt over, for jeg har undersøgt på nettet at de ikke kunne eftermonteres på vores bil... Men historien var go - og jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at den var sand. Jeg fik selv lov til at vælge, hvilken en af butikkerne i Kolding vi skulle vælge - så jeg besluttede mig for Babysam.
Da vi kom frem, havde Mads travlt med at finde en bestemt mand, der før har hjulpet os og ydet en kanongod service. Da han dukker op siger Mads, at han har bestilt 2 Leandersenge - om de er kommet???
Og nu kommer vi så til den del, hvor jeg går helt i sort! Jeg forstod simpelthen ikke en lyd. De senge har jeg drømt om de sidste 100 år - og for kort tid siden havde jeg slået dem ud af hovedet, fordi Mads nedlagde veto... Og nu har han bestilt dem!?!
Wauuuv - jeg var rundt på gulvet! Jeg sneg mig langs væggene i butikken, for at komme ud og ind i bilen. Der var da ingen grund til at de andre kunder skulle jages væk af et stk. tudende Carina, syntes jeg!
Det var bare en kæmpe overraskelse og jeg græd det meste af vejen hjem... Tænk sig! Nu er de fuldstændig perfekte og fantastiske senge købt!

Mads var oss lidt ved siden af sig selv - jeg tror alligevel det overraskede ham, at jeg blev SÅ glad...

Overlægen og meget andet...

Ja - jeg må jo nok hellere krybe til korset og indrømme, at jeg ikke er den hurtigste til at opdatere bloggen. Derfor er mit nye motto vist nok: "Intet nyt, er godt nyt!"

Vi var et smut inde for at tale med overlægen sidste fredag. På vejen derop blev vi enige om, at vi faktisk ikke havde det helt store behov for det længere... Det hele går jo så fint - og ikke mindst er vi glade og trygge... Vi er faktisk begyndt at planlægge alt muligt. Børneværelse, barnedåb o.s.v. DET er da et godt tegn;0)

I går var vi ude at kigge på babyudstyr - sikke en jungle! Wauvvv - der er mange ting man kan købe... Og jeg hopper i med begge ben! Jeg synes ellers ikke at jeg er naiv - men Mads er altså ikke helt enig!

Jeg har jo sådan et irreterende "købe-gen". Hvis noget er dyrt, så må det dælme være godt! Og så er den ikke længere! Mads får nok lidt grå hår i hovedet af mig... Jeg har for længe siden udset mig et par senge som jeg bare MÅ eje. Og når jeg siger for længe siden, så mener jeg for længe siden! Det er ihvertfald mindst 4 år siden, at jeg forelskede mig i dem...

Nå - men alle mine argumenter falder til jorden, når jeg skal forsøge at overtale Mads.

Han er hverken til at hugge eller stikke i! Jeg sys da ellers ikk han er verdens mest fornuftige... Men når det gælder senge, så skal jeg lige love for at han markerer sig...

Det endte med et kompromis - som jeg tror vi begge 2 bliver glade for. Jeg har smidt drømmen om de perfekte senge overbords - og så køber vi nogle, der passer lidt bedre til vores pengepung.

Til gengæld har Mads givet sig, og accepteret (han kan vist endda se fornuften i det;0)) at vi køber 2 voksiposer som de 2 starutter skal bruge når de sover til middag udenfor.

Jeg var vist ved at fortælle om vores besøg ved overlægen???

Det gik fint, vi fik snakket lidt om de forskellige ting vi har spekuleret på. Bl. a det der med, at når man når 24+0, så går lægerne aktivt ind og forsøger at stoppe en evt. for tidlig fødsel. Det er rigtig rart at vide! Ikke at det nødvendigvis ender godt - men, at der er en lille chance...

Vi blev enige om, at der ikke var nogen grund til at booke flere møder med hende. Vi har fået et direkte nummer som vi skal ringe på, hvis der skulle ske det mindste - og så aftalte vi ellers at vi ikke ville ses inden om nogle måneder... Lad os håbe, at det holder!

På mandag skal jeg til Århus til lagersalg! Jeg glæder mig helt vildt - det er Katvig, et rigtig fedt børnetøjs-mærke, der inviterer... Så MÅSKE får jeg købt vores allerførste babytøj...

Uhh - det er stort! Mette har allerede afleveret en hel sæk med tøj som lille Simon er vokset ud af. Selvom det kribler i fingrene på mig for at rode det hele igennem, så venter jeg lige en måneds tid endnu. Faktisk var det noget af en overvindelse at få det ind i huset, men nu er det her og indtil videre er der jo ikke sket noget forfærdeligt...

Forleden var Rasmus på besøg. Uhh jeg elsker den lille knægt! På en eller anden måde, er han blevet rigtig tryg ved Sippe. Det er egentligt lidt underligt, for Lisa kan ikke fordrage hende - men hun må være rigtig god til at skjule det overfor Rasmus. Han har ihvertfald ingen forbehold... Det er jeg meget taknemmelig for!

Jeg holder (som altid) rigtig godt øje med både Sippe og Rasmus når de er sammen, men i torsdags skal jeg da lige love for at jeg kom på en opgave! Når Sippe lagde sig ned, satte Rasmus sig ovenpå hende! Og lod som om, at han var ude at ride! Det var simpelt hen så kært - og Sippe syntes vist også at det var ret hyggeligt... Hun lå ihvertfald og kiggede saligt på ham!

Da Rasmus blev træt af at ride, forsøgte han at give hende et kys... Og hun anede faktisk ikke rigtig, hvad hun skulle stille op med den lille trutmund. Til sidst blev hun nok enig med sig selv om, at det var et lille mys han ville ha, så det fik han! På Sippe-maner! Selv det (en meget våd tunge, rundt i hele hovedet) havde han ikke noget imod...

Da Rasmus var ved at være træt fik han sin sut - og selvom han ihærdigt prøvede, så syntes Sippe altså ikke at det var noget særligt...

"Anden" og meget andet.

I lørdags var vi på Kolding Teater for at se Anders Matthesen. Den mand er genial! 1 time og 3 kvarter - og hans mund stod ikke stille... Det er vildt imponerende. Så vidt jeg kunne se, havde han ikke noter eller andet, der kunne hjælpe ham med at huske alt det han skulle sige...

Vi var ude at spise først, det var rigtig lækkert... Den eneste lille hage, var at jeg skulle sidde ned i noget der lignede 3½ time! Og det var ski lidt hårdt... Selv om stolene var ret gode - så endte det alligevel med, at jeg var helt mørbanket!
Det var nu faktisk ret sjovt - for Mads siger, at jeg vred og vendte mig på stolen... Han spekulerede på, om det var fordi jeg skulle tisse! Og - til sådan et standup-show kan man godt risikere at få et par bemærkninger med på vejen, hvis man forlader sin stol. Sød som han er, tilbød han mig at gå med - så jeg ikke var den eneste... Men det gik - jeg ku godt holde mig;0)

Søndag tog vi hjem til mor og Leif. Masser af lækker mad, som sædvanlig! SLURP!
Efter maden sad vi lige og slappede lidt af - og så skal jeg love for at fodbold-starutterne vågnede op til dåd! Faktisk så fik mor 3 velafrettede spark, da hun sad og mærkede på maven - det var ret hyggeligt! Mads var ellers lige ved at hovere - han har nemlig kun mærket det en enkelt gang og han har travlt med at sige, at det kun er mig, der kan mærke det, fordi jeg også mærker det indeni!
Men inden han fik startet, fløj mor op - det var meget tydeligt at mærke! Herligt!
Senere på dagen forbarmede en af drengene sig, og gav sin far et puf også...

Ellers er der ikke meget nyt her - jeg er i dag 21+2. På fredag skal vi til samtale med en overlæge på Kolding sygehus. Det glæder vi os til!

HALSBRAND!

Det eneste, det her indlæg skal handle om, er HALSBRAND!
UHHH - hvor jeg hader det! Jeg ved da ikke, hvad det skal gøre godt for??? Mon det bare er sådan en anordning, for at vænne kommende mødre til, ikke at kunne sove om natten?
Jeg tror det - for andre formål er der helt bestemt ikke! Det svider og brænder og er i det hele taget ulideligt... For et par uger siden tog jeg på apoteket for at få problemet løst...
Glad og fro gik jeg hjem med 20 tyggetabletter, der skulle tage halsbranden med det samme. Næsten for godt til at være sandt! Og sådan viste det sig sandelig også at være!

Da først medikamentet var i hus, gik der selvfølgelig nogle dage, inden jeg fik halsbrand igen - typisk! Men da den fantastiske lidelse startede sit indtog, SÅ skal jeg love for at det kunne mærkes! Men - skadefro som man jo er - fandt jeg tabletterne frem, og tænkte: "Nu skal jeg eddermame gi dig, din *****!" Og det sku jeg så ikk....
Ingen havde fortalt mig, at tabletterne smagte som en mellemting af sulfo og treo! De bruser simpelthen op inde i munden og bliver til skum. BVADR!
Det var SÅ ulækkert - og det endte selvfølgelig med, at jeg måtte ud og kaste op... Så den dag fik kun toilettet glæde af tabletten. (Mon det er derfor, det skinner sårn?)

1-0 til halsbrand og jeg besluttede mig for ALDRIG mere at stole på en apoteker!

For et par dage siden blev det imidlertidigt så slemt, at jeg begyndte at tænke på at prøve tabletterne en gang til...
Og nu har jeg fundet et godt tip som jeg vil gi videre til jer: Man tager 8 gajoler og tygger grundigt på dem. Når man er lige ved at få dem galt i halsen, fordi det er så stærkt, så tager man en tablet og tygger lige så stille på den, sammen med gajolerne... MUMS!
Det er stadig ret klamt - men jeg kaster da ikke op;0)

Nok for nu!

Og så i profil!

Her er så beviserne!

Som I nok kan se, så er tv.b altså den generte type... Det er virkelig svært at se - men der ER en lille "stump"

Tv. a ligner sikkert sin far lidt mere!

SÅ kom den store dag...

ENDELIG!
Vi har været til misdannelsesscanning i dag.
Det gik simpelt hen SÅ godt! Jordemoderen var meget tilfredse med dem begge 2 - de så rigtig fine ud... Den ene vejer 290 gram - og den anden vejer 319 gram. Forskellen betyder ingenting, sagde hun. Det var helt ok.
Inden vi tog afsted har vi bare været så spændte. Selvfølgelig primært for at få af vide, at de havde det godt, og at der ikke umiddelbart ser ud til at være noget alvorligt galt med dem...
Men: Vi ville så gerne vide, hvilke køn de er! Det gør det på en eller anden måde mere konkret.

Nå, men jordemoderen sætter scanneren på maven - og flytter den MEGET hurtigt igen! Og så spørger hun: "Inden jeg går videre, så må jeg hellere spørge, om I vil ha kønnene af vide? "
Mads grinede og sagde, at det da vist var for sent! Men at vi gerne ville vide det.
Det viser sig, at hun havde sat scanneren LIGE ned på en lille tissemand - og det havde Mads altså nået at se... Hmm - og mig? Næææ - jeg fattede intet! Så på med scanneren igen - og sørme om ikke så selv den tungnemme mor, kunne se den!
Jordemoderen scannede videre og tjekkede en mlillion ting ved dem lille purk... Vi så de 4 hjertekamre, en fyldt mavesæk, fingre, tæer og lillehjernen og storehjernen. Det var en rigtig god oplevelse!
Da vi kom til tvilling b lå den og var meget blufærdig... Den ville ikke sprede ben for hvem som helst - og det ville vi måske nok blive glade for senere hen, hvis det havde været en pige! Men endelig fik han sig møvet rundt så vi kunne se endnu en lille tissemand.

Uha - det er SÅ stort! Vi så de samme ting ved tv. b som ved a - og alt var så fint som det kunne være... Vi aftalte, at vi skulle ha en tid ved overlægen, for at blive scannet igen om 4 uger.
Og så var det ellers ud af vagten med os - vi havde jo travlt med at få ringet til familierne for at fortælle den glade nyhed!

Nok for nu - jeg trænger til en lur. Har jo altså ikk sovet til middag i dag!

Ps: Kom da endelig med foreslag til navne!

Johan og Sippe

Der er virkelig mange mennesker, der spørger os om, hvordan den STOOOOOORE hund nu vil opføre sig, hvis der kommer 2 små starutter her i huset. Jeg er ikke i tvivl om, at hun vil være super, super sød. Alle hendes dårlige vaner som vi har lært hende, dem lægger hun naturligvis ikke fra sig - men det er helt sikkert at hun vil være både tåæmodig og overbærende.

Se lige videoen!

Et billede af mig...

Det er ikke super godt - men I kan sikkert sagtens se, at der blir mere og mere af mig!

18+1

Det har er jeg bare nødt til at skrive ned, hurtigst muligt!
JEG HAR MÆRKET LIV! Sådan rigtige spark! Det er simpelt hen så stort - jeg er helt grædefærdig! Jeg synes bestemt at jeg mærkede noget i nat - men var alligevel ikke helt sikker.
Men her til aften var der ikke længere nogen tvivl. Jeg lå og så fjernsyn med hænderne på maven (Og - JA! Den ER stor nok til at begge hænder kan ligge der;0) ) Pludselig ku jeg mærke et lille puf indefra! Jeg syntes at jeg kunne mærke det både indeni og udenpå - så den næste time lå Mads med hånden på det sted på maven. Og det gav pote! Jeg mærkede en hel del - og Mads mærkede et lille nøk udenpå maven. Uha - det er fantastisk!
De holder sku fest derinde!
Det er også meget underligt at det skulle ske i dag. Jeg er nemlig 18+1 og det var præcis den dag i min sidste graviditet, at vores lille pige blev født. I morgen er så den dag hvor den lille dreng kom til verden - og så er vi for alvor foran! Nu kan det kun gå godt!
YES! YES! YES!

Begyndelsen...

I tirsdags kom endelig den dag vi har ventet på. Både med længsel og med rædsel. Det var nemlig den dag i min sidste graviditet, hvor verden gik i stå og alting blev sort.

Bedre kan jeg ikke beskrive den følelse vi fik, da alting gik galt. Vi havde brugt de sidste par måneder til at drøfte alle mulige og umulige ting, der drejede sig om de tvillinger vi ventede.
I vores hjerter havde vi allerede indrettet børneværelser og legepladser. Opdragelsen havde vi godt styr på, syntes vi. Navnene var ihvertfald, om ikke fastsatte, så ret sikre...
Nu ved vi, at det hele var spildt...

Derfor var det en lettelse at vågne onsdag morgen - og intet var gået galt.
I dag er jeg 16+5 - og som Mads siger, så har vi aldrig været så langt før. DET er en kæmpesejr!

Nå - men det var egentlig begyndelsen på eventyret, jeg syntes skulle ha en plads på bloggen også.

Sidst i maj måned var vi på Jelling musikfestival. Lørdag middag lå jeg i solen og fik en lille morfar... Jeg havde været på opsynsvagt om natten så jeg var ret bombet. Mads sad lidt længere nede i lejren og hyggede sig med de andre.
Jeg hørte faktisk godt Mads' tlf. ringe. Et par gange endda. Men i min dejlige lur, gad jeg simpelt hen ikke rejse mig. Jeg sov bare videre...
Efter noget tid kom Mads springende! Han vækkede mig (ikke særlig blidt eller diplomatisk) og råbte at jeg skulle have taget æg ud. Da jeg havde spurgt ham sådan ca. 5 gange fattede jeg ikke en lyd - og blev faktisk ret fornærmet. For selvfølgelig skulle jeg da ikke ha taget æg ud. Det var et overstået kapitel for mig - det var der slet ingen tvivl om!
Vi ringede til klinikken, der fortalte, at de havde taget æg ud på en ung donor - og at æggene var vores, hvis vi kunne lomme med en sædprøve med det samme!

WAAUUUV! DET havde vi så ikke lige regnet med! Vi måtte på apoteket efter medicin til mig og så lige et smut ind om klinikken i Fredericia.
Det kom helt bag på os - og da vi snakkede med lægen kom det frem, at de ikke havde villet sige noget til os om, at der muligvis var æg - for sidste gang kunne de ikke tage nogen æg ud på donoren - og måtte aflyse. Så for ikke at skuffe os, ville de først sige noget på selve dagen...
De havde bare nær aldrig fået fat i os - og æggene kunne være gået til spilde.

Fra klinikken havde de ringet til min mobil (der lå til ladning - slukket) og til Mads' mobil. De havde ringet ned på arbejdet - som havde ringet til far. Han forsøgte at ringe til Casper og mor for at få hjælp til at finde os. Og ingen vidste, hvor de skulle starte! De var udemærket klar over at vi var på Jelling. Men det var vist også det!
Efter en del panik (har vi fået fortalt) kom far på den ide at han ville ringe ned på festivalpladsen. De måtte ha en mikrofon, så de kunne råbe mig op.
Men sådan gør man ikke på Jelling. Så vidt jeg ved, måtte far fortælle i detaljer om, hvad der skulle ske - hvorfor og ikke mindst hvornår... Jeg tror faktisk han fik dem gjort klart, at det handlede om liv eller død. Og det resulterede heldigvis i, at de i informationen sendte bud efter den mand, der var ansvarlig for alle security-folkene.
Ud af dem, var der en, der var ansvarlig for hundevagterne - og han blev tilkaldt. Han fik besked på at LØBE ned i hundelejren og få fat i Jan - som er vores lejrchef. Jan løb tilbage til lejren og fortalte Mads at det var meget vigtigt at vi ringede til klinikken med det samme - og at det var noget med nogle æg, der skulle tages ud...
DERFOR sagde Mads til mig at jeg skulle ha taget æg ud. De mænd!

Nå - men vi hastede afsted - og blev enige om, at det måtte bringe lykke! Al det besvær, der havde været med at få fat i os - og så var det jo også vores bryllupsdag!

Og se nu hvor vi er havnet! Vi er enige om, at hvis vi får starutterne ud i god behold - så sender vi som noget af det første et billede af dem til Jelling Musikfestival. Det har de sku fortjent!

Alt for nu! Sengen kalder!

Ps: Kære Kristine! Nu ved jeg jo ikk om du læser med mere - men du skal bare vide, at jeg er rigtig glad for din besked. Vil du ikke være sød at hilse din mor mange gange - og selvfølgelig også resten af familien. Jeg håber at I alle har det godt!

Update - vældig forsinket!

Det blir ikk til så meget med det skriven... Jeg ved ikk helt hvorfor. Som om jeg lige skal være i det rigtige humør inden det kan lade sig gøre?!?
Siden sidst har vi været til en samtale ved den overlæge, der fulgte os da vi var indlagt.
Det gik rigtig godt - hun er simpelt hen en knag. Hun sagde, at hvis der var det mindste vi var bekymrede for så skulle vi bare ringe direkte på fødegangen... Og at vi bare skulle være hysteriske, hvis ikke de ville lade os komme ind. Som hun sagde så kan den vagthavende jordemoder godt være lidt presset, hvis de har travlt. Og hvis hun ikke kender vores historie ka hun måske synes at vi overreagerer. SÅ ved vi det! Men det er heller ikke noget problem - at blive hysterisk altså! For HVIS vi ringer derind så er det fordi der er en grund til det...

Vi var også ved jordemoder - det var helt fint. Hun var rigtig sød og spurgte til vores tidligere forløb. Hvis vi havde brug for at snakke om det - så skulle vi endelig sige til. Men som det er nu, hvor vi er trygge og glade - så er der ingen grund til det.

I weekenden passede vi nabodrengene - det var simpelt hen så hyggeligt! Desværre var den lille syg - og det er jo sådan med mig at hvis jeg HØRER om en, der er syg - ja så blir jeg det oss.
Det er ikk så fedt - ondt i hovedet, feber og ondt i halsen. I det mindste har Mads så lidt fred. Jeg snakker ikk så meget. Og heller ikk så højt...

I går skete der noget meget mærkeligt! Da jeg sad i sofaen mærkede jeg pludselig de "bobler" som er fosterbevægelser! Gips! (Som min mormor ville sige det) Det var ret underligt!
Jeg var nødt til at ringe til Mads på jobbet for at fortælle ham at vi "kommunikerer". Mig og de 2 små. Vildt!

Nu kalder sofaen vist!

Jøsses!
Jeg er dement! Jeg har hørt om amme-hjerne - men FØR-ammehjerne?
Kuk kuk - jeg er lige til anstalten - men billedet - det er godt!
Ikk?

Det blev til at billede af mig - og et af en af starutterne. Jeg kom helt i tvivl - det har jeg vidst vist jer før??? Pyt - det fortjener gentagelse!

En LILLE BITTE update!

Ja - jeg ved det godt - der er ikke mange nyheder at hente på denne blog. Sorry!
Nå - men det forholder sig sådan, at jeg skal over til min mor i morgen for at fejre hendes fødselsdag - og jeg ved, at hun tjekker den her blog og Caspers blog, hver aften inden hun går i seng. (Eller er hun mon i virkeligheden holdt op med at tjekke min???)
Og for ikke at skuffe hende den aften, hvor hendes fødselsdag starter, skriver jeg nu lidt her!

Jeg får det bedre med kvalmen for hver dag der går. Det er simpelt hen så dejligt. Jeg har vænnet mig til altid at ha noget spiseligt på mig når jeg går nogen steder. DET er et hit!

Efterhånden har jeg taget 6 kg på - og i forhold til andre, så er det ret meget - men jeg er fløjtende ligeglad. Jeg har det godt og starutterne har det godt. Det er det, der tæller. Desuden har jeg en drøm om, at veje 100 kg. Mads siger at når jeg når til 20. uge så vil han begynde at tabe sig - dermed mener han at vi på et tidspunkt må krydse hinanden og at jeg derefter vil veje mere end ham! Lad os nu se;0)

Jeg sætter lige et billede ind af maven.
Hej fra nu - og tillykke mor!

Se lige et fint billede! Ka I se, hvad det forestiller?

Så er nakkefoldsscanningen godt overstået. Det var en mand, der scannede - og der stod jordemoder på hans id-kort. Så da vi var ude igen, døbte Mads ham selvfølgelig "Jordfar".

"Jordfaren" var vældig flink, men meget koncentreret. Nakkefolden er en meget lille væskebræmme i nakken, der skal måles. Og det er altså ikke altid lige nemt...

Ved den 1. tvilling gik det super fint. "Den" lå lige parat til at blive fotograferet og "Jordfar" var ret imponeret/lettet over at det gik så fint. Men - så var det den 2. tvillings tur og den havde åbenbart sat sig i hovedet, at den ville berolige sine forældre med, at den ER levende!
Og det var den skal jeg love for. Der gik vel en ½ time med at få den til at ligge rigtigt. Indtil da lavede den trampolinspring derinde. Mads, der jo er gammel trampolinspringer, var vist ret stolt;0)
Jeg fik besked på at hoste og grine - for det fik den til at røre på sig. Det var simpelt hen så sjovt at se - og det fik mig til at tænke på, at de sikkert også skvulper rundt derinde når jeg hoster og griner på andre tidspunkter. Underligt - for jeg ka ikke mærke en pind!

Ellers sker der ikke så meget her - jeg er blevet helt sygemeldt. I sidste uge var jeg så syg af penicillin så jeg lå, skiftevis på sofaen og på badeværelsesgulvet;0) Men det er heldigvis ovre nu,
I morgen skal jeg til min egen læge for at få tjekket min urin. Jeg er ret sikker på, at jeg stadig har blærebetændelse og så skal der mere penicillin til.

Jeg har heldigvis ikke så ondt i maven mere - så det er dejligt. Jeg er også ved at kløjes i al det tranebærsaft jeg drikker! Adrrr - nu smager det ikke godt mere!

Tak for jeres kommentarer - det er rart at høre fra jer!

Vores allerførste forskrækkelse...

Puha - det har været en lang dag - og en endnu længere weekend. Men nu er alt godt!
Fredag eftermiddag fik jeg ondt i maven - jeg slappede af resten af dagen (også selv om jeg var på job!) Og om aftenen forsvandt det igen. Om morgenen var det helt væk og derfor tog jeg på arbejde. Desværre kom mavepinen igen og jeg gik på apoteket for at købe de der strips man kan stikse sin urin med.
Jeg kom til at tale med en rigtig sød dame, der spurgte, hvad jeg skulle måle i min urin? "Det aner jeg ikke" sgade jeg bare. "Jeg skal være sikker på at min urin er som den skal være."
Det endte med at hun fik af vide, at jeg er gravid og at jeg havde mistet tvillingerne tidligere. Og så gik det helt i sort for mig. Pludselig blev jeg simpelt hen så bange... Hun var sød at snakke med og sagde at hun selv havde mistet et barnebarn. Og at hun syntes, at jeg skulle tage på sygehuset og lade dem tjekke mig. Jeg ville alligevel ikke blive rolig af at stikse min urin....
Og det havde hun jo sådan set ret i. Mads ringede til vagtlægen, der ville prøve at få sygehuset til at tjekke mig. Det ville de desværre bare ikke! Når jeg ikke var længere henne og der ikke var noget blod - så ville de ikke se mig før mandag morgen.

Så vi tog ind til vagtlægen og jeg blev undersøgt. Der var ingen tegn på, at noget skulle være galt - heldigvis. Så han beroligede os en hel del.

Her til morgen har vi så været på sygehuset i Kolding. Vi kom ind til en meget sød læge.
Det var simpelt hen så skønt, hun havde læst min journal og forstod godt at vi var blevet nervøse. Hun tog os meget seriøst og var god til at berolige os.

Da hun scannede mig så vi, at de 2 starutter i maven plaskede rundt - de holdt vist fest!
Sikke en lettelse! De ser ikke ud til at ha lidt nogen overlast overhovedet!
Men jeg har fået en blærebetændelse - så jeg er startet op med noget penicillin, der gerne skulle slå den ned.
Derudover kunne lægen se, at jeg allerede er blevet lidt løs i bækkenet så hun anbefalede mig, at ta den med ro.
Derfor er jeg nu HELT sygemeldt hele ugen - og så må vi se, hvad det ender med. Det her var ihvertfald en grim forskrækkelse som jeg ikke håber gentager sig...

Men nu er alt godt!!!;0)

Ventebukser?!?

Jeps - den er go nok!
I går måtte jeg for første gang kravle i et par ventebukser! WAAAUVVV!
Jeg kan ikke lukke mine egne buser mere - og efterhånden er det svært at skjule, at de står åbent under blusen;-)

Heldigvis havde naboen en hel del ventetøj jeg kunne låne. Men det er godt nok lidt vildt!
Jeg er 9+3 og så er jeg allerede blevet så tyk!?! Man kan sagtens se det. Altså ikk sådan at folk jeg møder på gaden, ved det. Men når man ved det ka man se det. Jeg har vist også taget ca. 4 kg. på allerede.
Men - det er der vist ikke noget at sige til, med de mængder mad jeg sætter til livs...

Influenza og meget andet godt.

Puuuha - 3 dage med influenza -DET ka virkelig slå bunden ud af mig...
Det er altså RIMELIG bøvlet at finde ud af, om den kvalme man har, er fordi man skal spise noget mere (det plejer det jo at være!) - eller om det er fordi man skal ud og kaste op.
Det er bare ikke super sjovt!
Nå - men det er ovre igen så det er jo dejligt.
Mads var ved at gå ud af sit gode skind - han er så bekymret. Han synes både vi skulle ringe til klinikken og til min egen læge... Jeg sagde til ham - at det fik vi altså ingenting udaf!
Så det blev ved snakken - og Mads skruede endnu højere op for forkælelses-barometeret. Skønt!
Fredag var jeg stadig ikke helt på toppen - men vi havde jo en aftale på klinikken om lige at kigge ind og blive scannet inden de gik på ferie.
Så afsted kom vi.
Da vi kom ind fortalte jeg selvfølgelig, at jeg havde influenza og ikke helt var ovre det endnu.
Straks sagde lægen, at så havde jeg vel taget panodil for at dæmpe feberen???
"Små fostre kan nemlig ikke li varme" sagde lægen...
Hvis øjne kunne dræbe - så var jeg faldet død om! Mads var tosset! For så skulle vi jo ha ringet og spurgt hende til råds.
Jeg syntes bare ikke at jeg ville ta smertestillende med sådan et par starutter i maven...
Men det fik jeg lært! Jeg nåede at blive helt nervøs, inden vi fik sat scanneren til. Tænk, hvis jeg havde "varmet" dem ud?!? Det havde jeg heldigvis ikke. De lever derinde i bedste velgående endnu. det var nu dejligt at se. De bevægede sig faktisk i små ryk derinde. Mads (han er den, der holder styr på, hvor langt jeg er, hvor store de nu skal være og hvad der nu er udviklet på dem) han sagde at det da vist var lidt for tidligt! At de bevægede sig altså. Det kom vi til at grine lidt af og jeg sagde at så måtte vi jo se om vi kunne få dem byttet;0)

Her kommer så den anden!

Og så vender den endda rigtigt!

Se her!

Tjaaa Billedet vender godt nok forkert - men ellers er den go nok. Der ligger et meget lille barn i den mørke plet...Den runde cirkel man kan se, er blommesækken. Det er madpakken i den første tid.

Mit 3. indlæg...

...på denne blog skal handle om det, der skete i dag!

Kl 14.00 havde vi en tid til graviditetsscanning hos Ivf-syd.
Vi ankom og fik en lang og god snak med Heidi, der er sygeplejerske.
Vi snakkede bl.a om al den kvalme jeg har. Måske kunne den være en bivirkning af de hormoner jeg stadig får. Vi blev enige om, at snakke med lægen om dosis evt. kunne sættes ned.
Endelig blev det vores tur - hele dagen har faktisk bare været en lang række af endeløse minutter... Hold op hvor har vi været spændte - og så går dagen altså temmelig langsomt!

Kun 15 min. for sent kom vi ind i undersøgelsesværelset, hvor Lone tog imod. Hun er den ledende læge på stedet.
Hun spurgte, hvordan jeg havde det - og jeg svarede at jeg havde det af helvedes til - men at det jo var gode tegn.
Hun spurgte ind til kvalmen og fik også historien om, at nogle sikkert har morgenkvalme... Men at hjemme hos os hedder det altså "heldagskvalme"

Hun scannede - og vi fik jo noget store øjne da vi forsøgte at følge med. Der gik lidt og vi så en lille bitte flimrende klat på skærmen... Ingen tvivl! Jeg er sku gravid!

Lone blev lidt stille og sagde så:"Der er altså 2!" - "Men det er I ikke så glade for, vel"
OM VI ER!
Vi er super lykkelige....

Mit 2. indlæg.

I dag er det lørdag. Herligt med en ½ fridag!
Ja- jeg er altså stadig gravid;0)
Herligt, ikk?
Jeg kom til at tænke på lægens reaktion, da jeg ringede ind for at få svaret på den første blodprøve. Jeg har fået ny læge - hun er simpelt hen SÅ sød. Jeg ved ikk, hvor hun kommer fra, Polen tror jeg måske. Hun har sådan en sød accent.
Da jeg fortalte hende, hvorfor jeg ringede rodede hun lidt med sin computer, imens hun sagde:
"Min computer DRILLER mig i dag!" så gik der lidt... Og hun sagde: "UHA - du er gravid!"

DE ord tror jeg aldrig jeg glemmer! Det var ret sjovt. Jeg spurgte efter hcg-niveauet, da det skulle sammenlignes med den blodprøve jeg skulle ha taget 2 dage efter den 1.

"Nu må du skrive ned" sagde hun. SOM om tænkte jeg. Det tal glemmer jeg heller aldrig;0)
1-1-9-0-0 sagde hun så... Uhh hvilken udfordring at sige ellevetusindenihundrede på dansk!
Hun nævnte at tallet godt nok var meget højt.

I fredags ringede jeg til fertilitetsklinikken for at fortælle dem, at hcg-niveauet var steget fra
1-1-9-0-0 til 2-4-7-0-0!!! Det var en ret fed fornemmelse! Jeg bad om at snakke med Heidi - den sygeplejerske, der har fulgt os siden vi startede på klinikken.
Hun er rigtig, rigtig sød. Og hun blev bare så glad på vores vegne!
Hun sagde OGSÅ at det hcg-niveau var ret højt.
Vi aftalte tid til en scanning tirsdag den 8/7. Så ser vi forhåbentlig et lille hjerte slå! (Eller 2?!?)
Det er meget grænseoverskridende at aftale den slags så langt ud i fremtiden - for det føles lidt som om, at hvis vi laver planer og hvis vi tillader os at drømme... Så kan drømmen blive trukket væk under os. Men jeg GJORDE det.
Og bagefter var jeg så kold-høne at jeg aftalte tid til 1. svangreundersøgelse ved lægen!
Sejt ikk?

Jeg har det godt. Kvalme. Fedt!

Mit allerførste indlæg...

Ja - som bloggen hedder - så er jeg altså gravid.
Det er kæmpestort... Hold op hvor har vi ventet længe på det...

Dette var vores allersidste forsøg - og vi var sikker på at det var gået i vasken, ligesom de mange andre. Søndag morgen, da jeg stadig ikke havde fået min menstruation stod jeg op kl 06.00 og tog en test. Bare for at blive bekræftet i, at mens var på vej og at testen selvfølgelig var negativ.
Det var den bare ikke! Jeg blev noget forvirret - og måtte ind og vække Mads.
Efter yderligere 2 forskellige tests blev vi enige om, at det nok ikke var en fejl.


Planen er, at vi skal nå hele vejen denne gang. Vi håber!
I dag er jeg 5+4 og ifølge Politikens graviditetsbog er den bette derinde, (om alt er vel) ca. 4 mm målt fra hoved til hale. Der dannes et primitivt hjerte og spise- og luftrør samt mavesæk tager deres begyndelse i denne uge.
Jeg skal love for, at der sker noget.
Jeg har det super-godt! Der er ihvertfald ingen tvivl om, at som det ser ud lige nu, så er jeg gravid! Jøsses - sikke en kvalme;0)

Det er herligt!