Jøsses!
Jeg er dement! Jeg har hørt om amme-hjerne - men FØR-ammehjerne?
Kuk kuk - jeg er lige til anstalten - men billedet - det er godt!
Ikk?

Det blev til at billede af mig - og et af en af starutterne. Jeg kom helt i tvivl - det har jeg vidst vist jer før??? Pyt - det fortjener gentagelse!

En LILLE BITTE update!

Ja - jeg ved det godt - der er ikke mange nyheder at hente på denne blog. Sorry!
Nå - men det forholder sig sådan, at jeg skal over til min mor i morgen for at fejre hendes fødselsdag - og jeg ved, at hun tjekker den her blog og Caspers blog, hver aften inden hun går i seng. (Eller er hun mon i virkeligheden holdt op med at tjekke min???)
Og for ikke at skuffe hende den aften, hvor hendes fødselsdag starter, skriver jeg nu lidt her!

Jeg får det bedre med kvalmen for hver dag der går. Det er simpelt hen så dejligt. Jeg har vænnet mig til altid at ha noget spiseligt på mig når jeg går nogen steder. DET er et hit!

Efterhånden har jeg taget 6 kg på - og i forhold til andre, så er det ret meget - men jeg er fløjtende ligeglad. Jeg har det godt og starutterne har det godt. Det er det, der tæller. Desuden har jeg en drøm om, at veje 100 kg. Mads siger at når jeg når til 20. uge så vil han begynde at tabe sig - dermed mener han at vi på et tidspunkt må krydse hinanden og at jeg derefter vil veje mere end ham! Lad os nu se;0)

Jeg sætter lige et billede ind af maven.
Hej fra nu - og tillykke mor!

Se lige et fint billede! Ka I se, hvad det forestiller?

Så er nakkefoldsscanningen godt overstået. Det var en mand, der scannede - og der stod jordemoder på hans id-kort. Så da vi var ude igen, døbte Mads ham selvfølgelig "Jordfar".

"Jordfaren" var vældig flink, men meget koncentreret. Nakkefolden er en meget lille væskebræmme i nakken, der skal måles. Og det er altså ikke altid lige nemt...

Ved den 1. tvilling gik det super fint. "Den" lå lige parat til at blive fotograferet og "Jordfar" var ret imponeret/lettet over at det gik så fint. Men - så var det den 2. tvillings tur og den havde åbenbart sat sig i hovedet, at den ville berolige sine forældre med, at den ER levende!
Og det var den skal jeg love for. Der gik vel en ½ time med at få den til at ligge rigtigt. Indtil da lavede den trampolinspring derinde. Mads, der jo er gammel trampolinspringer, var vist ret stolt;0)
Jeg fik besked på at hoste og grine - for det fik den til at røre på sig. Det var simpelt hen så sjovt at se - og det fik mig til at tænke på, at de sikkert også skvulper rundt derinde når jeg hoster og griner på andre tidspunkter. Underligt - for jeg ka ikke mærke en pind!

Ellers sker der ikke så meget her - jeg er blevet helt sygemeldt. I sidste uge var jeg så syg af penicillin så jeg lå, skiftevis på sofaen og på badeværelsesgulvet;0) Men det er heldigvis ovre nu,
I morgen skal jeg til min egen læge for at få tjekket min urin. Jeg er ret sikker på, at jeg stadig har blærebetændelse og så skal der mere penicillin til.

Jeg har heldigvis ikke så ondt i maven mere - så det er dejligt. Jeg er også ved at kløjes i al det tranebærsaft jeg drikker! Adrrr - nu smager det ikke godt mere!

Tak for jeres kommentarer - det er rart at høre fra jer!