Vores allerførste forskrækkelse...

Puha - det har været en lang dag - og en endnu længere weekend. Men nu er alt godt!
Fredag eftermiddag fik jeg ondt i maven - jeg slappede af resten af dagen (også selv om jeg var på job!) Og om aftenen forsvandt det igen. Om morgenen var det helt væk og derfor tog jeg på arbejde. Desværre kom mavepinen igen og jeg gik på apoteket for at købe de der strips man kan stikse sin urin med.
Jeg kom til at tale med en rigtig sød dame, der spurgte, hvad jeg skulle måle i min urin? "Det aner jeg ikke" sgade jeg bare. "Jeg skal være sikker på at min urin er som den skal være."
Det endte med at hun fik af vide, at jeg er gravid og at jeg havde mistet tvillingerne tidligere. Og så gik det helt i sort for mig. Pludselig blev jeg simpelt hen så bange... Hun var sød at snakke med og sagde at hun selv havde mistet et barnebarn. Og at hun syntes, at jeg skulle tage på sygehuset og lade dem tjekke mig. Jeg ville alligevel ikke blive rolig af at stikse min urin....
Og det havde hun jo sådan set ret i. Mads ringede til vagtlægen, der ville prøve at få sygehuset til at tjekke mig. Det ville de desværre bare ikke! Når jeg ikke var længere henne og der ikke var noget blod - så ville de ikke se mig før mandag morgen.

Så vi tog ind til vagtlægen og jeg blev undersøgt. Der var ingen tegn på, at noget skulle være galt - heldigvis. Så han beroligede os en hel del.

Her til morgen har vi så været på sygehuset i Kolding. Vi kom ind til en meget sød læge.
Det var simpelt hen så skønt, hun havde læst min journal og forstod godt at vi var blevet nervøse. Hun tog os meget seriøst og var god til at berolige os.

Da hun scannede mig så vi, at de 2 starutter i maven plaskede rundt - de holdt vist fest!
Sikke en lettelse! De ser ikke ud til at ha lidt nogen overlast overhovedet!
Men jeg har fået en blærebetændelse - så jeg er startet op med noget penicillin, der gerne skulle slå den ned.
Derudover kunne lægen se, at jeg allerede er blevet lidt løs i bækkenet så hun anbefalede mig, at ta den med ro.
Derfor er jeg nu HELT sygemeldt hele ugen - og så må vi se, hvad det ender med. Det her var ihvertfald en grim forskrækkelse som jeg ikke håber gentager sig...

Men nu er alt godt!!!;0)