lørdag den 28. juni 2008

Mit 2. indlæg.

I dag er det lørdag. Herligt med en ½ fridag!
Ja- jeg er altså stadig gravid;0)
Herligt, ikk?
Jeg kom til at tænke på lægens reaktion, da jeg ringede ind for at få svaret på den første blodprøve. Jeg har fået ny læge - hun er simpelt hen SÅ sød. Jeg ved ikk, hvor hun kommer fra, Polen tror jeg måske. Hun har sådan en sød accent.
Da jeg fortalte hende, hvorfor jeg ringede rodede hun lidt med sin computer, imens hun sagde:
"Min computer DRILLER mig i dag!" så gik der lidt... Og hun sagde: "UHA - du er gravid!"

DE ord tror jeg aldrig jeg glemmer! Det var ret sjovt. Jeg spurgte efter hcg-niveauet, da det skulle sammenlignes med den blodprøve jeg skulle ha taget 2 dage efter den 1.

"Nu må du skrive ned" sagde hun. SOM om tænkte jeg. Det tal glemmer jeg heller aldrig;0)
1-1-9-0-0 sagde hun så... Uhh hvilken udfordring at sige ellevetusindenihundrede på dansk!
Hun nævnte at tallet godt nok var meget højt.

I fredags ringede jeg til fertilitetsklinikken for at fortælle dem, at hcg-niveauet var steget fra
1-1-9-0-0 til 2-4-7-0-0!!! Det var en ret fed fornemmelse! Jeg bad om at snakke med Heidi - den sygeplejerske, der har fulgt os siden vi startede på klinikken.
Hun er rigtig, rigtig sød. Og hun blev bare så glad på vores vegne!
Hun sagde OGSÅ at det hcg-niveau var ret højt.
Vi aftalte tid til en scanning tirsdag den 8/7. Så ser vi forhåbentlig et lille hjerte slå! (Eller 2?!?)
Det er meget grænseoverskridende at aftale den slags så langt ud i fremtiden - for det føles lidt som om, at hvis vi laver planer og hvis vi tillader os at drømme... Så kan drømmen blive trukket væk under os. Men jeg GJORDE det.
Og bagefter var jeg så kold-høne at jeg aftalte tid til 1. svangreundersøgelse ved lægen!
Sejt ikk?

Jeg har det godt. Kvalme. Fedt!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Søster. Det er altså bare en rigtig god ide med den blog - jeg er i hvert fald glad for, du gør det, så jeg kan følge med i, hvad der sker.
Det er jo så fuldstændig fantastisk og ikke til at fatte - og hvor er det bare fedt at at følge med på sidelinjen, da jeg jo ikke lige ringer dig op inden du skal på arbejde :-)
Knus fra mig